Hvad synes du om Arto?

Hvad synes jeg om Arto..det er et svært spørgsmål, da jeg ikke kender synderligt meget til sitet! Det jeg ved er at et par af mine yngre bekendskaber har en profil der og at de bruger den til at kommunikere med deres netværk efter skole. Derudover har jeg hørt meget i pressen om pædofile som udnytter siden til at "fiske" potentielle ofre. Jeg er også stødt på flere billeder på eksempelvis youtube af de såkaldte "sminkedukker" og "prettyboys", børn og unge som bruger sitet til at udstille sig selv på en meget overdrevet måde, f.eks. piger og drenge ned til 10-årsalderen med meget modent og til dels udfordrende tøj og makeup. Jeg synes at det er fint for børn og unge at de har muligheden for at netværke på Arto! Men jeg synes også at det er ærgeligt at mange børn og unge bruger sitet til at udstille sig selv som "minivoksne" i uhensigtsmæssige poseringer og hvad dertil hører.

Hvad gør folk, når de tager mobiltelefonen?

Det som jeg har overvåget når folk tager deres mobil er at det først og fremmest er forskelligt fra person til person, dernæst er det forskelligt om man tager mobilen når man ved hvem der ringer og når man ikke ved hvem der ringer.
Når man ved hvem der ringer lyder det f.eks. sådan: "Hey Mark..hva' så gamle??" eller " Hey mor..savner du mig allerede??" Det er tit at man siger hej til personen og derefter stiller et hurtigt spørgsmål før den anden person kan nå at melde sig! Hvis man derimod ikke kender personen som ringer melder man sig oftest med sit navn: " Det Mark..", hvorefter man venter på at personen i den anden ende giver sig til kende. Nogle melder sig kun med efternavn og andre melder sig kun med "Hej" eller "ja" eller "hallo?".
Når man er i byen for at shoppe og folk tager deres mobil er det oftest kun for at modtage korte beskeder, men der er dog også folk som snakker i halve timer for at få "underholdning" under den kedsommelige indkøbstur, eller for at få hjælp til eventuelle gaveinkøb. Derudover møder man ofte forretningsfolk som nærmest har mobilen klæbende til øret (hvis de da ikke har et headset), for man skulle jo nødig gå glip af noget, f.eks. en vigtig forretningsdeal mens man holder frokostpause på den lokale café eller er ude og shoppe med konen.

Resume af ”Tyranisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920”

Af Birgitte Wistoft

Denne tekst handler om hvordan ugeblade og revyer beskrev brugen af telefonen i Danmark fra 1910 til 1920. I tiden hvor Europa oprustede og bekrigedes blev amatørfotografi og telefonsamtaler en stadig større fornøjelse for den velstillede danske kvinde. I teksten befinder sig små sjove anekdoter, artikler samt billeder fra ugeblade og satirehæfter(såsom ”Tik-Tak” og ”Svikmøllen”) og sangtekst fra en revy. Disse beskriver alle billedet af den moderne kvinde og hendes telefonsamtaler, men også mændenes syn herpå. I fortællingerne forekommer også små misforståelser som er ganske sjove at læse.

Teksten er også inde på at, i takt med telefonens udbredelse ændredes kvindens stilling sig også, her er vi dog hoppet tilbage i tiden til ca. år 1899 hvor kvinden får fuld økonomisk og personlig rådighedsret og 1880 hvor kvinden fik fuld rådighed over selverhvervede midler. Teksten hopper i tid, frem og tilbage, og er derfor lidt svær at følge til tider. Men i det meste af teksten kan man sætte telefonens og kvindens udvikling parallelt, dermed ment at teksten beskriver kvindens udvikling i forbindelse med telefonen og naturligvis også omvendt. Teksten er også inde på Emma Gads ”telefonhøflighed” og citerer også dele af hendes bog ”Takt og tone – Hvordan vi omgaas”.

Efter min mening er det en interessant tekst som giver et godt billede af den samfundsmæssige udvikling i starten af 1900-tallet. Det giver et fint indblik i hvordan telefonens indryk kommer til udtryk i den samfundsmæssige udvikling og hvordan der blev reklameret for den. Det er også interessant at sammenligne med i dag, for eksempel fandtes der også såkaldte ”mediepanikker” dengang i forhold til telefonen.

Resume af Dansk, kultur og kommunikation, Mediekultur

Af Helen Arvad Clemensen og Lis Fauerholt

Dette kapitel er meget omfattende og har fat i mange gode pointer, derfor er det svært at lave et resume uden at skrive en hel roman. Men jeg synes at man kan dele kapitlet op i to dele, (dette er selvfølgelig meget groft opdelt, men ellers bliver det hurtigt til mange små afsnit som bliver uoverskuelige) nemlig en introduktion + historiedel og en ”how to” del.
I introduktions + historiedelen handler det om medier, deres betydning og udvikling. Det handler naturligvis også om brugerne dertil. Om medierne bliver skrevet at det for 50 år så ganske anderledes ud, der havde man som dansker kun én tv-kanal og to radiostationer og hele familien var fælles om disse. Nu er det anderledes, far ser det ene, mor det andet og børnene noget helt tredje på samme tid. Vi har 30 tv-kanaler, fire radiokanaler, dabradio, webradio og meget andet. Derudover beskrives også hvordan forskellige medier omgiver os hele tiden og at hvert medie får flere funktioner, for eksempel er mobilen også et kamera. Forfatterne af dette kapitel siger at der er sket et paradigmeskift i forholdet mellem afsender og modtager. Man er ikke kun afsender eller modtager, nej man kan faktisk være begge dele. Nye medier skaber ofte panik og bekymringer blandt de voksne, der er tale om såkaldte mediepanikker, hvor det ofte er børn og unge som hurtigt tager de nye medier til sig og bruger dem flittigt. Pressen spiller en stor rolle hvad angår udbredelsen af mediepanikker, for eksempel ved at skrive artikler med en effektteoretisk opfattelse. Altså at mennesker reagere direkte på stimuli fra medierne. For eksempel får skyde-/ voldelige spil ofte skyld når et ungt menneske skyder en anden person. Men en anden faktor som også spiller en vigtig rolle i mediepanikkerne er de voksnes børnesyn. Dette hænger sammen med om man ser novice-barnet eller det kompetente barn. Dertil kommer om man kun ser på selve mediet eller om man ser på fællesskabet om det. Forfatterne griber fat i pædagogens vigtigste opgave i forhold til computer i institutionen. Om dette bliver bl.a. skrevet …”Pædagogens vigtigste aktive opgaver ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren”….. og …..”Pædagogen må altså være aktiv producent af indhold på nettet. Dels for at sikre alle børn lige vilkår, dels for at sikre, at alle børnene bliver aktive og kreative computer- og internetbrugere”.
I ”how to” delen siger det næsten sig selv hvad emnet er; det er en introduktion til internetbaserede fællesskaber, hjælpemidler og en guide til hvordan man benytter disse og hvad man skal være opmærksom på når man benytter sig af disse. Blandt andre er en guide til brugen af sociale bogmærker – del.icio.us, til flickr, som er et fotofællesskab på internettet, og ikke mindst weblogs.
Jeg synes personligt at det var nogle gode infos at få. Selvom man selvfølgelig lige skal bruge lidt tid på at lære det hele at kende og afprøve hvordan det hele fungerer. Men i hvert fald nogle gode hjælpemidler.

Resume af Carsten Jessens: Simultane dialoger

”Simultane dialoger” er en artikel som er skrevet af Carsten Jessen som er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Artiklen er skrevet på baggrund af forskningsprojektet ”Børns opvækst med interaktive medier – i et fremtidsperspektiv”(1997-2001).
I artiklen griber Carsten Jessen problematikken omkring de nye kommunikationsmidler an.
Han skriver at de fleste voksne mener at de nye kommunikationsmidler, såsom sms, chat og ”instant messenger”, ødelægger og forstyrrer det sociale samvær. For de forbinder oftest socialt samvær med at være fysisk tilstede i samme rum (øjenkontakt). Derudover tenderer de fleste voksne til at de nye medier er forstyrrende og distraherende for det fysiske, sociale samvær. Men Carsten Jessen er af en anden mening, han mener nemlig derimod at, i stedet for at se det som forstyrrelse burde man se på hvilket talent de unge nu til dags besidder. De unge nu til dags er i hans øjne eksperter i simultane samtaler – samtaler på kryds og tværs af tid og rum. Det er ikke unormalt at, den unge laver lektier, skriver og modtager sms og e-mail, chatter på nettet og ser tv samtidigt. Dette kræver overblik, koncentration og omstillingsevne som de unge tilsyneladende uden problemer udvikler.
Carsten Jessen er også inde på at han ikke mener at forbud mod for eksempel mobiltelefon i skolerne er løsningen. Han mener at uddannelsessystemet står over for en stor udfordring som bl.a. stiller spørgsmålstegn ved om de unge virkelig koncentrerer sig bedre hvis undervisningen foregår i et lukket rum.

Resume af Emma Gads: Takt og tone, Livet uden for hjemmet

Emma Gad skrev takt og tone i 1918. Afsnittet, ”livet uden for hjemmet” handler om hvordan man telefonerer og hvilke forholdsregler man bør tage sig når man telefonerer eller modtager et opkald. Hun skriver bl.a. noget om at man ikke skal lade sig styre af sin telefon og at man skal undskylde sig ved sine gæster hvis man får et opkald mens man har besøg. Hun kommer også ind på at man skal være sig bevidst om at omgås i høflig tone når man telefonerer, for modparten kan jo ikke se dit ansigtsudtryk når man for eksempel siger noget alvorligt og ved derfor ikke at det ikke er så slemt ment. Hun skriver også noget om måden hvorpå en læge, en tandlæge eller præst bør have en telefonsekretær til at modtage opkald for dem når de har modtagelsestid.
Det er interessant hvad Emma Gad skriver, for selvom at det er 90 år siden nu at hun skrev om telefonen kan man trække mange paralleller til nutiden.